Sådan vælger I jeres drømmesofa

Skal der købes ny sofa til stuen, så er der en række ting, som I bør tænke over, før I forelsker jer i en bestemt model. Her får I fire gode råd til, hvad I skal være opmærksom på, når I tager et smut hen til den nærmeste møbelforretning.

4 ting, I skal overveje, inden I køber en sofa

  • Hvor mange skal der være plads til?

Sofaen er der, hvor man kan slappe af og trække sig tilbage efter en lang dag på arbejdet eller i skolen. Tænk over, hvor mange der skal være plads til – skal alle kunne sidde i den på samme tid, og skal der også være plads til gæster?

  • Er der plads i huset?

Det er i høj grad størrelsen på stuen eller det rum, som sofaen skal placeres i, som afgør, hvilken sofa I skal have. Er det et lille rum, kommer det måske til at se klodset ud, hvis I vælger en kæmpe sofa, men er rummet stort, kan det bedre bære en større sofa. Derudover bør den ikke placeres i direkte sollys, da det kan medføre, at sofabetrækket falmer.

  • Hvilken komfort passer til jeres behov?
    Skal sofaen bruges til at slænge og mænge sig i, eller er det vigtigt man kan sidde behageligt oprejst? Tænk over, hvilke behov I har, og hvordan I hver især bruger sofaen. Skal man blot kunne slænge sig, er det optimalt med bløde og bredde hynder, hvorimod hårde og smallere hynder sikrer bedre oprejst siddekomfort.

  • Farve og materialevalg
    Der findes et utal af farver og materialer – læder, tekstil, velour, blå, grøn gul eller mønstret. Sofaens farve og materiale skal passe ind i resten, så sørg for, at sofaens design stemmer overens med stilen i hjemmet.