Få et sjovt lejrskoleophold

Hvordan får du et sjovt lejrskoleophold?

For de fleste skoleelever er et lejrskoleophold forbundet med en masse spænding og glæde og for nogen måske også med en del nervøsitet over at skulle være væk hjemmefra. Selvom alene dét at skulle være væk hjemmefra kan gøre mange ting sjove og spændende, er der alligevel brug for nogle gode aktiviteter til fortsat at gøre turen sjov, efter I er ankommet til lejrskoledestinationen.

Først og fremmest er det vigtigt at vælge at tage på tur til et sted, der indbyder til en masse forskellige aktiviteter og oplevelser. Det er altså en god idé at vælge et sted, hvor I ikke skal opfinde alle aktiviteterne selv, men hvor I fx kan komme ud og sejle i kano, få spændende rundvisninger eller prøve sjove ting som at tage i svømmehal eller at prøve at klatre. Tag på lejrskole i Nordsjælland og vær tæt på både skov, vand og by og en masse spændende oplevelser.

Aftenaktiviteter på lejrskolen

Efter en lang dag med oplevelser præget af et fagligt indhold, er det fedt at komme tilbage på jeres overnatningssted og lave nogle sjove ting sammen. Planlæg hjemmefra og tag ting med til, at eleverne sammen kan spille fodbold eller rundbold eller til at I sammen kan lave et aftenbål, hvor I evt. kan riste skumfiduser og synge lejrbålssange.